Naar dagens lys gaar ud i aften,
Kan man hoere den gamle skov,
Hvor vinden spiller elverharpen
For dem, der kan forstaa dens sprog.
I skoven er der aldrig stille
Og aldrig er marken tavs.
Der ringer altid dalens liljer
Og hoeres stroemmens plasketrav.
Hver vandringsmand bli' traet af turen.
Men naar man falder dybt i soevn
Og glemmer skaebnens vold og byrde,
Fortryller skoven Adams soen.
Der svaever skikkelser i dansen,
En pige lokker manden til.
Han krydser frygtloest elvergraensen
Og bli' en del af deres spil.
Den evigunge elverpige
Charmerer ham og synger mildt:
«For evigt lyder laerketriller
Og braender kaerlighedens ild.»
Elverdans. Til Veronika og Victor
© Copyright: Алиса Оболашвили, 2023
Свидетельство о публикации №123082804950
Свидетельство о публикации №123082804950
Рецензии