Fra digtsamlingen f. rst i vandmandens epoke

 ***

Hvad bevaeger sig deroppe som en prik?
En fugl bliver uskelnelig paa en halv kilometers afstand,
hvad skelnes 20 aar efter sin tid?
Vingernes spor?
Jeg skriver paa vandet,
ikke paa papir.
Jeg kaster mig selv over en bl@mst
som en sulten humlebi.
Adskilles m@nster forsvinder,
da det er svaert at stirre stift paa detaljer.
”Hvor hurtigt tiden l@ber” – klager jeg,
”Der er dig selv som l@ber” – faar jeg som svar.
Hvad er deroppe bevaeger sig som en prik?
Et fly streger alt ud, der ligger hjere,
men der er ogsaa nogen derinde:
stewardesser, piloter, passagerer – spiller deres spil
uden at taenke paa prikkerne der nede,
som skriver denne linier.
De fler sig ovenpaa verden – og det er ogsaa absurd,
for klatrende op ad trappen til Maanen,
begynder man sk@nt og frisk med benene nedad,
men afslutter med sin maanen mod Maanens overflade
og den nye Einstein vil raekke tunge som et tegn paa
alle teoriers relativitet.

 
 Selvoversaettelse 2006